Lastbil
Hancock Bryggerierne A/S

Scanvo Trucks Danmark A/S har leveret i maj 2012 denne flotte Scania P230 6x2*4 årg 2005 km KUN 160.000 opbygget med 24 pallers kasse og lift - den er udstyret med aut. gearskift og drejbar bogie således den er handy til øl -distribution i by og på land - den indgår i flåden som består af 10 lastbiler og afløser en ældre Scania P93 4x2
Hancock Bryggerierne A/S er privat ejet og drives nu af 3. generation Peter Strange Nielsen. Bryggeriet er landskendt for Deres fine øl sortiment og leveret bl.a til mange fine spisesteder i det indre København se mere på www.Hancook.dk - eller spørg efter den i din specialbutik næste gang du handler ind.
Lidt historie:
I 1933 overtog Erling Strange Nielsen Thordal efter sin fader. Sønnen havde tilbragt en del af sin ungdom på forskellige bryggerier i Bayern, og havde derfor forudsætninger for at udvide sortimentet med pilsnerøl. Den første brygning kom i handlen i 1935. To år efter udviklede han sortimentet med en kraftigere øl ved navn "Münchener øl". Denne øl blev forløberen for den nuværende "Old Gambrinus Beer". Men på grund af det større maltforbrug, blev denne stærke øltype forbudt ved krigens begyndelse. Efter krigens slutning begyndte man igen af brygge "Münchener øl", men det måtte kun afsættes til eksport.
I 1954 flyttede tapperiet udenfor byen til den nuværende adresse. Selve bryghuset blev liggende i Nørregade, og man kørte derfor øllet i tankbil til tapperiet udenfor byen. Først 1963 flyttede bryghuset og lagerkældrene med. I begyndelsen af 1950 forsøgte man at udvide eksporten, hvorfor man havde brug for et mere internationalt klingende navn til eksportøllet. Da eksportsælgeren var engelsk gift, lå løsningen lige for. Hustruens pigenavn var Hancock, og dermed havde man også et logo. Herefter blev der eksporteret til Sverige, Norge, England og Tyskland under navnet Hancock, mens man på hjemmemarkedet fortsatte med navnet Thordal. Eksporthandlen blev dog ikke til så meget, og består i dag stort set kun af den tyske grænsehandel.
I 1971 blev bryggeriet omdannet til at aktieselskab, og navnet Thordal blev sløjfet. Herefter var navnet Hancock Bryggerierne A/S. I 1985 overtog Fritz E. Strange Nielsen Hancock. Han er uddannet på bryggerskolen Weihenstepaner - Technische Hochschule für Brauerei, nord for München, og har derfor et indgående kendskab til hvordan man fortsat laver øl og vand af høj kvalitet.